Priser

Pris på skræddersyet filmproduktion

Her får du den korte version i forhold til priserne.
Vores produktioner ligger typisk i prisklasser fra kr. 25.000 og opefter.
Og her kommer en lidt længere forklaring.
Et filmprojekt består grundlæggende af tre elementer.

  1. Tid til at producere filmen
  2. Nødvendigt optage- og redigeringsudstyr til produktionen
  3. Transportomkostninger

Alle vores priser tager udgangspunkt i produktion hos os – på de produktionsadresser, vi arbejder fra. Her kan vi gennemføre interviews, lave produktoptagelser m.v. Vi kører ofte ud til vores kunder – og deres kunder – for at arbejde med filmoptagelser.

En optagedag er som udgangspunkt 9 timer og fordeler sig således:
– 8 timer som fordeles på udkørsel + produktion + hjemkørsel
– 1 times pause som vi selv betaler (1 x 30 min + 2 x 15 min)
Eksempelvis kører vi afsted kl. 08.00 og er hjemme kl. 17.00.

Når vi producerer en film, så foregår det som udgangspunkt i en sammenhængende periode. Optagedagene lægges i forlængelse af hinanden, og dagsprogrammerne tilrettelægges, så vi kan køre fra den ene lokation til den anden på kortest mulig tid.

Manuskriptet skal skrives – og optagelserne skal planlægges.
Optagedagene skal gennemføres et sted i landet – eller flere steder – og måske i udlandet. Her kommer rejseomkosningerne ind i billedet.

Derefter skal optagelserne gennemses og de bedste skal udvælges. Når det er sket, så starter klipningen af filmen – og lydbearbejdningen.

Vi kan lave et estimat på din næste præsentationsfilm. Der er også muligheden for at producere film på et budget, du selv foreslår. Det betyder, at vi bliver enige om en pris på produktionen – og skalerer den ud fra denne ramme. Der er mange parametre at justere på i filmproduktion i forhold til manuskriptskrivning, planlægning, optagelse og klipning.

Det afhænger alt sammen af, hvilket ambitionsniveau du har med filmen.

Der er enkelte elementer i en filmproduktion, som primæssigt ligger fast. Det er prisen for den danske eller udenlandske speaker, oversættelsen m.v.

Kørsel og udlæg
Vi beregner kørsel ud til den lokation, vi skal optage på.

Har du en konkret opgave i tankerne, så kontakt os idag.

 

Pris på en skræddersyet fotoopgave

Vi udfører gerne fotoopgaver i tilknytning til andre igangværende opgaver – eller på aftale om leverance af billeder til andre projekter.
Vi kan levere fotos, som er klargjort til tryk i den størrelse, du skal bruge.
Fotoopgaverne beregnes på timebasis eller efter tilbud på opgaven.

Kørsel og udlæg
Vi beregner kørsel ud til den lokation, vi skal arbejde på. Dette sker efter nærmere aftale.

Har du en konkret opgave i tankerne, så kontakt os idag.

 

Pris på en skræddersyet luftfotoopgave

Vi tilbyder luftfoto til igangværende projekter eller som enkeltstående opgaver.
Afhængig af opgaven har vi to muligheder.
Traditionelle luftfotos fra fly – eller fra kameradrone.
Du kan læse om forskellen under de enkelte menupunkter.
Vi udfører opgave til en fast pris efter tilbud.

Har du en konkret opgave i tankerne, så kontakt os idag.

Pris på en skræddersyet flyvning med kameradrone

En samlet flyveoperation består af flere dele.

En dagspris for kameradronen
Vi har to forskellige kameradroner.
Vi beregner en dagspris for at stille kameradronen til rådighed på opgaven. Prisen dækker ansvarsforsikring op til 1 mio euro.

Den ene drone kan flyves af en kombineret dronepilot/kameramand.
Den anden kan både flyves af en kombineret dronepilot/kameramand samt i et to-personers-setup, hvor piloten flyver dronen og kameramanden har fuld kontrol over kameraet og kan skifte mellem foto- og filmoptagelse.

Flyvningens forberedelse
En droneflyvning består af flere lag af sikkerhed. Trafikstyrelsen klassificerer kameradroner som luftfartøjer, og derfor skal vi forholde os til bestemmelser for luftfarten – akkurat som rigtige fly. Det betyder, at vi indhenter informationer fra officielle flyvekort for at konstatere, hvor langt der er til eksempelvis lufthavne, helikopterlandingspladser på hospitaler, militære installationer og kongehusets ejendomme.
Yderligere skal vi på dagen for flyvningen indhente oplysninger fra NaviAir, som udsender informationer og restriktioner til piloter, herunder også dronepiloter, om forhold der kan være af betydning for opgaven.
Samtidig skal vi varsle den regionale politimyndighed 24 timer inden flyvningen, når den skal foregå i tættere bymæssig bebyggelse.

Flyvningens udførelse
På optagedagen beregner vi en timepris for enten en kombineret pilot/kameramand eller et to-personers-setup afhængig af, hvilken type optagelser vi skal udføre. Mange situationer kan udføres af en kombineret pilot/kameramand.

Efterbehandling og levering af fotos og film
Alle fotos- og filmoptagelser skal normalt efterbehandles og klargøres til et bestemt formål. Fotos skal beskæres og justeres. Filmoptagelser skal gennemses og udvælges, så det bedste materiale kan anvendes i den samlede produktion.
Klargøringen af fotos og film sker til timepris.

Kørsel og udlæg
Vi beregner kørsel ud til den lokation, vi skal flyve på. Dette sker efter nærmere aftale.