Webside

Websideløsninger
Vi leverer typisk websider som en del af komplette mediepakker, hvor vi tilrettelægger og klargør alt indholdet på den nye webløsning. Alle vores webløsninger leveres i et cms-system (content management system). Det nye websystem er fleksibelt og har mulighed for udvidelser. Der er mange muligheder for at tilknytte eksempelvis nyhedslister, specielle billedgallerier eller formularer til standardiserede ordreforespørgsler. Websystemet kan skræddersyes – også med sprogvarianter på eksempelvis dansk, svensk, norsk, engelsk eller tysk.

Motoren i websiden – cms-systemet (cms= content management system)
Websystemet er baseret på en velkendt platform, som anvendes af mange webudviklere i verden. Den bygges i et avanceret CMS-system, der hedder DrupaI. Designet fra grafikeren bliver lagt ind i CMS-systemet og programmørerne sørger for at menuer og det hele virker som planlagt. Websiden bliver rent teknisk placeret hos en af de største danske udbydere af internetløsninger, ScanNet i Kolding, som har en god telefonsupport i tilfælde af tekniske problemer.

I får en nøglefærdig løsning, der fungerer med alle menupunkter, forside og undersider, tekst, film, billeder og andet indhold, som vi aftaler. Indholdet som tekst og billeder producerer vi i samarbejde med jer. En nyt websidedesign vil være responsivt. Dette begreb betyder, at websiden tilpasser sig, når brugerne ser siderne på hhv. en PC, tablet eller smartphone.

Menustrukturen til websiden
Vi ser på, hvilke muligheder I vil tilbyde brugerne på websiden. Der er nogle hovedmenupunkter, som er meget naturlige at have med som eksempelvis Ekspertise, Referencer, Projekter, Billedgalleri, Om os, Kontakt og måske Job. Dem aftaler vi nærmere.

Tekster til websiden
Vi skriver teksterne ud fra de ønsker, I har til emnerne. Måske har I tekster fra den gamle webside, som vi kan tage udgangspunkt i. Alternativt starter vi fra bunden af og interviewer dig og dine nøglemedarbejdere. På den måde får vi et godt råmateriale, som kan bearbejdes til gode tekster om de enkelte emner.

SEO – Search Engine Optimization
Drupal-websystemet er som standard meget søgemaskinevenligt. Det betyder, at alle tekster som skrives på websiderne bliver indekseret i Google og andre søgemaskiner.

Content marketing
Det kan være en fordel at give de besøgende mulighed for at bruge websiden til noget konkret. Hvis det er eksempelvis er projektledere på byggeprojekter, som browser rundt på nettet for at finde leverandører, så kan de have brug for maskinlister, kompetencelister, brochurer eller andet, som de kan have med til projektmøderne. Dette materiale kan lægges på websiden som PDF-dokumenter, så det er grafisk flot at se på, når projektederen skriver det ud på sin egen printer. Dokumenterne kan lægges i et download-afsnit på websiden.
Hvis vi kan definere nogle fokusområder, som kan være oplysende og uddybende white papers om specielle emner eller kompetencer hos jer, kan de også tilbydes til download – ofte i bytte for en emailadresse hos modtageren.

Call to Action
Websiden kan udvides med forskellige automatiske funktioner, som kan være med til at øge responsen fra de besøgende. Eksempelvis kan små tekstbokse med opfordring til at downloade materiale være med til at skabe leads, som kan bearbejdes.Det skal være nemt at vise interesse, når man som besøgende er på siden – så små formularer og tekster skal opfordre til dialog.

Google Analytics
Google tilbyder et gratis analyseværktøj, som er meget interessant. I tilknytning til en gratis Googlekonto kan man som virksomhed få analyseret trafikken på sin webside. Her er muligheder for at se, hvor trafikken kommer fra – og man kan således måle på de forskellige tiltag, man gør på online- eller offlinemedierne. Dette medfølger i websystemet.

Vedligeholdelse af indholdet på websiden
Når websiden med alt indhold er i drift, så kan vi gå ad to veje, når den skal opdateres. I kan selv rette i indholdet eller jeg kan gøre det. Vedkommende hos jer skal dog vide noget om billedstørrelser, pixel-opløsning på billeder, kunne skrive fornuftige tekster og have lyst til at gøre det – ellers bliver det en sur pligt.
Vi udfører webmasterarbejde for flere virksomheder. Behovet for opdatering er meget forskelligt. Nogle har opdateringer hver anden måned, hvert kvartal eller sjældnere. Det kan vi aftale, og det hænger også sammen med jeres ambitionsniveau med at have en webside.

Nogle virksomheder bruger websiden meget aktivt i markedsføringen og sætter ofte nyheder på – og andre har websiden for at vise nogle generelle referenceprojekter, og finder kunder på andre måder.

Vi tager en timepris for at opdatere, skrive tekster og skifte billeder. Så bliver det gjort, uden at I behøver at tænke på det – og det nye indhold passer ind i den grafiske stil.

Årlige / månedlige driftsomkostninger for websiden
En webside skal ses som en udgift til markedsføring. Den kræver vedligeholdelse på både indhold og den tekniske side for at fungere. Du kan sammenligne de årlige udgifter til websiden med anden løbende annoncering.

Ejerskab over websiden
Når webløsningen er leveret, så er den faktisk ejet af jer og ligger på et webhotel hos ScanNet i Kolding – som nævnt en af landets største internet-virksomheder. I kan selv få adgang til webhotellet, hvis I skulle ønske en ny samarbejdspartner på websideløsningen.
I er ikke bundet af os eller eller de programmører, som vi arbejder sammen med. Det benyttede Drupal-CMS-system er åbent for andre Drupal-udviklere, som kan overtage det.

  • Vestlollands Kloakservice

    Vestlollands Kloakservice

    Vi har leveret en webside som en del af en komplet mediepakke til Vestlollands Kloakservice. I pakken var også visuel…

    Læs mere

  • Femern Transport & Logistik

    Femern Transport & Logistik

    Websiden til Femern Transport & Logistik er leveret som en del af en komplet mediepakke med visuel identitet, logo, webside,…

    Læs mere

  • Svendborg Uddybning

    Svendborg Uddybning

    Vi har leveret en ny webside til entreprenørvirksomheden Svendborg Uddybning. Websiden er en del af en samlet mediepakke, som indeholder…

    Læs mere