Grafisk produktion


Sådan arbejder vi med grafisk produktion

Når vi udarbejder grafiske materialer, sker det typisk i forhold til det design, I anvender i forvejen. Måske har I en decideret designmanual eller en designguide - eller blot en grafisk linje, I har benyttet hidtil. Vi aftaler, om det nye materiale skal fortsætte den nuværende stil eller om der skal ske noget nyt på den grafiske side. 

Alt hvad vi udarbejder kommer til korrektur og kommentar hos jer i tre omgange. Efter tredje runde kan vi sende materialet videre i processen til tryk, print eller udgivelse på en webside. Ønsker I flere korrektur-runder, så aftaler vi det i forhold til produktionsprisen. 

Materialer til tryk og print kræver en høj opløsning, så resultet bliver så flot som muligt. 
Derfor er det vigtigt, at vi modtager et godt sæt materiale fra jer. Det er eksempelvis jeres logo i trykkvalitet og gerne fotos direkte fra kameraet . eller fra i den udgave, du oprindelig har modtaget fra fotografen. 

Send logo til os i følgende formater:

Primært ønsker vi
Filtype: AI, EPS eller PDF
Format: Vektor

Sekundært ønsker vi
Filtype: JPG, JPEG eller PSD
Format: Billede

Send fotos til os i følgende formater
Filtype: JPG, JPEG, TIFF eller PSD
Opløsning: Den bedste du kan finde.