Markedsføring


Websiden som en af de vigtigste kommunikationskanaler

En professionel webside er virksomhedens vigtigste digitale visitkort. Den arbejder for jer 24/7 – og den besøgende danner ofte sit første indtryk her. Derfor bør websiden plejes og opdateres med samme omhu, som når I tager imod gæster i virksomheden.

Vi leverer nøglefærdige løsninger, hvor vi både monterer jeres indhold, optimerer teksterne og bearbejder fotos, så de passer til design og målgruppe. Samtidig kan vi producere helt nyt indhold – tekst, billeder eller film – så siden fremstår skarp og tidssvarende.

Alle vores løsninger bygges i moderne CMS-systemer, hvor vi kan rette i indholdet. Vi tilbyder løbende opdatering og kvalitetssikring, så siden altid afspejler den virkelighed, I ønsker at vise.

Generelt kan vi sige, at du ikke er bundet af lange kontrakter. Det bruger vi ikke.
Eksempler på websider

Websiden skal understøtte jeres aktiviteter og målsætning

En stærk webside fungerer som mere end en præsentation – den skal understøtte jeres strategiske mål. For kommercielle formål handler det om at styrke salgsprocessen: Er siden troværdig, mobilvenlig og let at navigere i? Kan kunderne hurtigt finde produkter, cases, priser og downloade materiale til deres beslutningsproces?

For kommunikationsmæssige formål handler det om at skabe klar information: Er sikkerhedsinstruktioner, guides eller e-learning tilgængelige? Er materialet nemt at forstå og opdateret?

Besøgende forventer, at en side er professionel, relevant og tidssvarende. Hvis billeder, tekster eller funktionalitet halter, risikerer man, at de vælger en anden leverandør.

Websiden kan give nye henvendelser og flere kunder

Når websiden er nem at opdatere og hurtigt giver kunder eller samarbejdspartnere adgang til ny information, bliver den et centralt værktøj til at skabe leads og relationer.

Vi ser websiden som en aktiv del af salgsprocessen – ikke kun en præsentation. Den kan fungere som platform for tovejskommunikation med besøgende, der kan tilmelde sig nyhedsbreve, downloade whitepapers eller kontakte jer direkte. Hver interaktion er en mulighed for at starte en dialog og skabe værdi.

Hvad koster en webside?

Hos os er du ikke bundet af lange kontrakter. Vi leverer en totalløsning, hvor produktionen typisk omfatter tekst, fotos, video og selve CMS-systemet. Når websiden er etableret, betaler du kun en årlig driftsomkostning – og indhold kan vi opdatere efter aftale.

En ny webside er en investering i din kommunikation og markedsføring. Prisen afhænger af indholdets omfang, men vores turn-key løsninger starter ved 35.000 kr. ekskl. moms. Typisk ønsker kunder, at vi bidrager til tekster, fotos og grafisk bearbejdning – så resultatet ikke blot bliver en side, men en sammenhængende kommunikationsløsning.

Pris på internet præsentation (webside)

Standard

En god internet præsentation (webside) baseret på jeres billedmateriale. Vi bearbejder jeres tekstoplæg og finpudser formuleringerne. Flot grafisk design. I har logo i forvejen. Sparring i forhold til jeres virksomhedsstrategi.


Kr. 35.000

Hosting fra kr. 4.800 pr. år

Ingen lange bindingsperioder.

Kontakt os

Business

Udvidet internetpræsentation (webside) med retouchering/optimering af jeres billedmateriale. Vi bearbejder jeres tekstoplæg og skriver også nye tekster for jer.

Flot grafisk design. I har logo i forvejen. Sparring i forhold til jeres virksomhedsstrategi.


Kr. 50.000

Hosting fra kr. 4.800 pr. år.

Ingen lange bindingsperioder.

Kontakt os

Efter tilbud

Internetpræsentation hvor vi fotograferer nyt billedmateriale og optager film hos jer. Vi kan også skrive alle tekster for jer. Grafisk design kan udvides til at omfatte en ny visuel identitet med redesign eller helt nyt logo.

Sprogversionering af indhold. Sparring i forhold til jeres virksomhedsstrategi.


Pris efter tilbud

Hosting fra kr. 4.800 pr. år.

Ingen lange bindingsperioder.

Kontakt os

Teknik, indhold og brugeroplevelse

Vores websider bygges i velkendte CMS-systemer, som er responsive og optimerede til både PC, tablet og smartphone. Vi sørger for, at design, menustruktur og indhold tilpasses målgruppen – og at alt sker i overensstemmelse med GDPR.

Vi udvikler teksterne på baggrund af interviews med jer, og vi kvalitetssikrer billedmateriale eller producerer nyt, så det matcher både online og tryk. Billeder behandles og optimeres professionelt, så præsentationen altid fremstår indbydende og pålidelig.

Synlighed og leadgenerering

En moderne webside skal ikke bare se godt ud – den skal kunne findes. Derfor er SEO-standard og kan suppleres med Google Ads, LinkedIn-annoncering og anden online markedsføring.

Vi hjælper også med content marketing, hvor vi lægger værdi på websiden i form af downloads, whitepapers og cases. Det giver de besøgende noget konkret at tage med videre – og det giver jer leads, som kan omsættes til salg.

Vedligeholdelse og drift

Når websiden er i drift, kan vi aftale, hvor ofte den skal opdateres. Nogle virksomheder ønsker opdatering månedligt, andre kvartalsvis. Vi tilbyder webmaster-service, så indholdet altid passer til den grafiske stil og jeres strategi.

På den måde bliver websiden ikke en statisk præsentation, men et levende værktøj, der understøtter både salgsarbejdet og den løbende kommunikation med kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere.