Direkte markedsføring

Markedsføring


Direkte markedsføring

Mange B2B virksomheder kan identificere en stor del af de potentielle kunder. Det kan ske helt op på det niveau, hvor vi kender navnet på beslutningstageren og det giver store fordele i salgs- og præsentationsfasen. 

Når vi ser på, hvor meget det koster at få en ny kunde, så er direkte markedsføring særlig interessant. Med en målrettet indsats kan det blive et stærkt værktøj til at åbne døren til de første møder og ordrer. 

Arbejder du med en branche, hvor vi kan researche og finde frem til de potentielle kunder? Hvis det er tilfældet, så lad os se på, hvordan vi kan arbejde med direkte markedsføring.  

Hvorfor vente på dine leads?
Nogle virksomheder bruger forholdsvis store summer på online markedsføring og venter på, at de potentielle kunder kommer ind på websiden og giver sig til kende, fordi der er nogle gode Call To Action og formularer. Det er helt efter bogen og online annoncering kan meget sandsynligt påvirke målgruppen - men hvorfor vente på dine leads, hvis vi sammen kan finde frem til dem? 

I Danmark og ude i Europa ligger mange virksomheder stadig på samme sted - selv efter 5, 10 eller 20 år. Det kan eksempelvis være landbrug, erhvervshavne, kommuner, produktionsvirksomheder og mange andre. De fleste lande har erhvervsregistre, som svarer til det danske CVR-register og samtidig har rådgivere og brancheorganisationer meget ofte et komplet overblik over et bestemt erhverv. 

De kan hjælpe med de fysiske adresser, så vi kan kontakte de potentielle kunder og få et navn på en kontaktperson. Email-adresser kan vi ikke købe, for de er underlagt national og international lovgivning og elektronisk markedsføring.  

Vi skal naturligvis overholde de eksisterende nationale markedsføringslove,. når vi arbejder med de fysiske B2B adresser til direct mail, men vilkårene er anderledes, end når det handler om email-adresser. 

Sådan kan et direkte markedsførings forløb se ud:
  • Hvad vil du?
  • Målgruppe udvælges
  • 'Most wanted response' fra målgruppen defineres 
  • Hvilke budskaber kan skabe respons?
  • Kontaktoplysninger på kundeemnerne i målgruppen fremsøges | I Danmark eller i udlandet
  • Første kontakt til et kundeemne på telefonen for at få en kontaktperson i organisationen
  • Fremsendelse af et godt skriftligt materiale på post (der er rimelige portopriser i hele EU)
  • Opfølgning på telefonen og kvalificereing af kundeemnet i forhold vores ønskede salg (koldt/varmt emne/interesseområder)
  • Vil kundeemnet have et tilbud allerede nu?
  • Vil kundeemnet acceptere, at vi sender et par emails med relevant information og film om det, vi præsenterer?
  • Invitation til webinar (vi er med til at planlægge et godt webinar med tekst, fotos, film og call to action)
  • Yderligere fremsendelse af 2-3 fysiske brochurer med QR koder til film og webside + andet materiale hen over de næste 8-12 mdr
  • Opfølgning og dialog | Vil kundeemnet med over på email for at forsætte dialogen? 
Vi vil gerne have den potentielle kunde ind på din email marketing platform, da vi så får en billigere kontaktpris til hver enkelt modtager.  

Hvordan er kunderejsen på dine produkter og ydelser?
Anvendelse af direkte markedsføring til at 'sparke døre ind' er absolut en god idé - og som nævnt er det en meget interessant proces at igangsætte, så vi ikke får anvendt meget store summer på online markedsføring og online lead-generering, hvor vi kunne have fundet vores potentielle kunder på en anden og mere direkte måde. 

Det hele skal naturligvis spille sammen - og derfor giver det god mening at samle marketingaktiviteterne et sted, hvor der kan skabes et overblik.

Læs mere om 


Skal vi ringe dig op?
Share by: