Mobil Radiostation

Mobil Radiostation
Live Streaming af lyd 

Live Streaming af lyd
Mobil radiostation


Mobil Radiostation | Live Streaming af lyd

Forestil dig dit næste arrangement transmitteret online i  god lydkvalitet direkte ud til dine lytteres smartphone, tablet eller computer. 
Vi kan hjælpe dig med professionel live streaming af lyd! 

Er du arrangør af en koncert eller et andet arrangement, du ønsker at udbrede til flere end dem, der kommer fysisk tilstede? Vi kan hjælpe dig med at udsende lyden, som kan høres via en medieplayer på din webside. Kontakt os for en nærmere dialog om de mange muligheder med live streaming af lyd! Vi kan også levere live streaming med billede. Læs mere om vores mobile TV-station her

Vi har tre forskellige lyd-setups, som passer til små og mellemstore begivenheder. Vi håndterer op til 16 kanalers lyd. Det kan være mikrofoner eller lyd fra instrumenter. Vi kan stille op indenfor - eller udenfor med vores OB-vogn som kan sende direkte fra den lokation, du ønsker. Det kan eksempelvis være fra en koncertsal, en slotshave, en herregård eller en kirke. Kort fortalt - vi transmitterer lyden uanset hvor dit arrangement finder sted. 

Vi optager naturligvis udsendelsen, så du kan benytte den i fremtiden. 

Live streaming udvider antallet af deltagere

Få flere deltagere med til dit arrangement
Der er flere situationer, hvor det giver mening at lade din målgruppe få muligheden for at lytte med udefra. Der er måske begrænsning i antal pladser i lokalerne. Afstand og køretid hen til arrangementet - og mobiliteten i målgruppen - kan også være grunde til at live streaming er interessant. Og det behøver ikke kun at være hjemmefra, man lytter med. Til forskel fra live streaming med billede kan en lydtransmission også være praktisk, når målgruppen kører bil, sidder i toget eller er på sin arbejdsplads.  

Du kan efterfølgende lægge live streamingen på jeres webside eller på sociale medier - eller på en lukket streamingkanal, vi opretter til dig. 
Den kan også udsendes via links i dine nyhedsbreve og på websiden. Dermed får du glæde af dit arrangement i længere tid. 

Billetpris eller gratis entré
Overvejelserne går naturligt nok på, om du tager entré til arrangementet - for live streamingen skal jo ikke konkurrere med fremmødet. Man kan sige at til arrangementer, hvor der er fri entré, giver det god mening at tilbyde, at man kan lytte med hjemmefra. Til arrangementer hvor deltagerne skal betale, kan det være en idé at få optaget lyden - så den kan udsendes på et senere tidspunkt. 

Muligheder før arrangementet

Vi kan hjælpe med materiale, som gør din målgruppe opmærksom på arrangementet 
Når du har valgt, at vi skal live streame lyden fra dit arrangement, skal personerne i din målgruppe gøres opmærksom på, at de kan lytte med. 
Vi kan levere grafisk materiale, du kan udsende og anvende i din promovering af begivenheden. 

TILVALG
  • Grafisk design til plakater som promoverer live streamingen af dit arrangement
  • En særlig webside som omhandler arrangementet og hvor man kan lytte med
  • QR-koder som peger på din hjemmeside, hvor målgruppen kan lytte med

Sådan kan din målgruppe lytte med under arrangementet

Vi leverer en medieplayer, som integreres i din webside
Du kan markedsføre udsendelsen og henvise til, at lytterne kan gå ind på www.DinWebsideAdresse.dk og starte medieafspilleren, som transmitterer arrangementet. Din webmaster kan nemt lægge medieplayeren ind på hjemmesiden med en HTML-kode. På den måde bliver din live streaming godt integreret i dit eget hjemmesidedesign. 

Det er en stor fordel, at alle kan lytte med via din egen webside, for der kan sagtens være målgrupper, der ikke anvender et socialt medie som eksempelvis Facebook. Med medieplayeren integreret i din egen webside, skal du kun henvise til ét sted, hvor man kan lytte med - og dét budskab skal naturligvis ud på så mange platforme som muligt - og i de trykte medier. 

Herunder kan du se to eksempler på, hvordan medieplayeren til afspilning af lyd vil se ud, når den er integreret i din webside. 


GDPR-regler i forhold til publikum

Der er en række fordele ved kun at anvende lydtransmission
Til arrangementer hvor der er offentlig adgang med gratis entre eller betalt entrépris er GDPR-lovgivningen i spil, hvis der skal ske live streaming med billede - og hvis optagelsere bliver lagt på internettet i en periode. Det er god stil, at man ved sit arrangement har områder, hvor det er muligt at opholde sig, hvis man som gæst ikke ønsker at blive vist i udsendelsen.

Ved lydtransmission er det en del nemmere 
Der transmitteres kun lyd og ikke noget billede. Det betyder, at deltagerne ikke kan identificeres via deres udseende. Du behøver ikke indrette specielle områder til publikum. 

Sådan arbejder vi med dit arrangement

Vi deltager gerne i et møde, så vi kan drøfte mulighederne for optagelse til senere brug eller live streaming
Til orientering har vi en række standardpakker, som starter allerede fra kr. 5.000.

Vi skræddersyr gerne større begivenheder. Det er en investering i din professionelle kommunikation. 
Vi er fleksible, så kontakt os gerne om dit næste arrangement..

Trin 1 - Du kontakter os om dit arrangement
Vi tager en dialog om dine ønsker, forventninger og budget til anvendelse af materialet. Derefter vender vi tilbage med et konkret oplæg.
I løbet af denne proces undersøger vi også, om der er brug for en musiklicens hos KODA i forbindelse med internet live streaming.

Trin 2  - Vi besøger stedet, hvor optagelsen skal ske
Vi forbereder os grundigt, så der ikke er overraskelser på selve dagen. Vi har styr på teknikken, så du kan koncentrere dig om indholdet.

Trin 3 - Vi ankommer i god tid og stiller det hele op
På dagen ankommer vi i god tid - mindst 2 timer før udsendelse - så vi har tid til at få det hele til at fungere.
Vi kan også stille op dagen før med generalprøve, hvis du har behov for det.

Trin 4 - Optagelse eller live streaming begynder
Så er vi i gang. Det hele optages eller live streames. På den måde er alle deltagere tilgodeset og du får størst muligt udbytte af indholdet.



Skal vi holde et møde om dit næste arrangement?

Du er altid velkommen til at kontakte os, så vi kan tage en dialog om en live streaming løsning til dig. 


Skal vi ringe dig op?
Share by: