Hvad koster vores medieprojekter?

Priser og budgetter


Hvad koster vores medieprojekter?

Vores grundlæggende ressourcer er viden, tid og udstyr

Du får naturligvis en samlet pris på opgaven, som typisk er sammensat af vores tidsforbrug og det udstyr, vi skal bruge for at løse opgaven. Hertil kommer udlæg for transport, hvis vi skal ud i landet for at indhente materiale.


Vi udarbejder en ydelsesspecifikation, så begge parter er klar over indholdet i opgaven. 


Du investerer i dit marked, dine kunder og dine medarbejdere med vores medieprojekter

Vi opfordrer til, at du betragter professionel kommunikation som værende lige så vigtig som en god maskine ude i fabrikken, dygtige medarbejdere eller produktionsfaciliteterne. Vores leverance skal baseres på et behov i din virksomhed eller organisation, så den bidrager til at understøtte jeres forretningsmål og strategi.


Vores mediepakke er med til at understrege, kommunikere, skabe og opbygge troværdighed om jeres aktiviteter og kompetencer.


Beslutningsprocessen på medieprojekter

Vi kan sammenligne beslutningsprocessen på film- og medieproduktioner med at købe en bil. Hvilken model ønsker vi? Wolkswagen er et godt mærke at tage udgangspunkt og bilerne kan fås i flere prisklasser. Skal vi køre i den lille Polo, en mellemklasse Golf eller den store Passat?


Den økonomiske ramme for projekterne 

Der er typisk to veje til en aftale om den økonomiske ramme for et projekt. Den første er, at vi i løbet af vores indledende møde oplyser en estimeret pris i forhold til dine ønsker og behov. Kender du allerede dit budget og passer estimatet, så er alt godt. Ellers drøfter vi omfanget af projektet, så det passer til dit budget. Når vi er enige, beregner vi et konkret tilbud inden for den aftalte prisramme. 


En anden vej er, at vi tager udgangspunkt i jeres økonomiske ramme fra starten og derfra tilrettelægger projektet. Det giver som regel et godt udgangspunkt og en god dialog, når de økonomiske vilkår er synlige for alle parter.


Der er mange parametre at justere på i medieproduktioner og budskaberne kan fortælles til en målgruppe på mange måder. Spørgsmålet er, hvor fascinerende og avanceret det kan gøres - og her er den økonomiske ramme naturligvis afgørende.


Eksempler på projektpriser 

Vi har små opgaver mellem kr. 5.000 og kr. 10.000 og mange projekter ligger i området mellem kr. 20.000 og kr. 100.000. Samarbejdet med vores kunder er ofte langvarigt, så vi kan udnytte synergien fra alle de projekter, vi løbende leverer.


Vi medvirker også gerne til vedligehold og optimering af websideløsninger, udsendelse af nyhedsbreve, tekstning og lignende. Det sker ofte baseret på klippekort/timepris.


Vores salgs- og præsentationsmaterialer bliver typisk indkøbt til brug over en 3-års periode - men de benyttes ofte længere. Vi har eksempler på, at virksomhedsfilm og brochurer er i brug 5-8 år. Og nogle af de websider, vi har leveret for 7-8 år siden, er først nu blevet udskiftet. Indholdet på websiderne har naturligvis været vedligeholdt løbende.


Set ud fra den oprindelige tre års investeringshorisont har det nok været en udmærket forretning for vores kunder. Det kan lade sig gøre, fordi materialet er en del af grundfortællingen om virksomheden. 

Skal vi ringe dig op?

Timesatser

Vores timesatser varierer i forhold til, hvilken ydelse vi leverer. 

Vores normale timesats kr. 975
Strategisk rådgivning kr. 1.275

Alle priser er ex. moms.
Share by: